Det skal siges at det kan være meget farligt at drikke alene i andre lande (især når man ikke kender kulturen for det), så det er vigtigt at have kontakterne i orden og hænge ud med nogen man kan stole på hele vejen igennem, hvis man har tænkt sig at indtage store mængder alkohol.
I min egen distræthed glemmer jeg selvfølgelig strømstikket til computeren i mit laboratorie, som ender ud i at min vejleder ikke kan få fat på mig hele søndagen, da min eneste oplader til mobiltelefonen, er gennem computeren, der allerede var løbet tør for strøm, idet jeg var nået tilbage til hotellet. På det tidspunkt fandt jeg ud af jeg intet strømstik havde, og der var det for sent at gøre noget ved det.
Anyway lykkedes det mig at presse lidt batteri på telefonen og hurtigt ringe for at aftale hvornår vi skulle mødes på Oasis hotel om mandagen.
Vi fik mødtes om mandagen, og snakket om hvordan det gik, og han virkede ikke helt utilfreds med det hele. Det var rigtig rart at få tjekket op på, for det er nogle gange svært at vide hvor man ligger henne i forhold til hvor ens vejleder gerne vil have én. Efter det fik jeg introduceret ham til hvor jeg arbejdede, for sidst han havde været her var for 25 år siden, og er sikker åp universitetet har ændret sig en hel del siden da. Før han skulle afsted, fik jeg vist ham alle de billeder jeg havde taget med mit kamera, af hvad jeg troede måske kunne være mikrofillarier. Alle disse tanker blev skudt i sænk, og han fik forklaret mig præcis hvordan de ville se ud. Lang krop hvor det skal være nogenlunde ens bredde hele vejen ud over halen, er den typiske måde en mikrofilarie ser ud.
Det betyder altså ingen positive hvad angår mikrofilarier, men man skal aldrig sige aldrig, og han forsikrede mig om, at det nok var en god idé at beholde billederne til senere, efter jeg havde vist ham nogle billede af mirkofilarier, fra nettet, som netop mindede om nogle af de billeder jeg havde taget. (Det er dem man kan se tidligere, plus et par enkelte til).
MEN!!! nu har jeg endelig lavet serologisk test efter Dirofilaria immitis, og minsandten om der ikke var 4 positive ud af minde første 20 prøver!! Denne test er meget mere følsom end de andre mikroskopier jeg laver. Den går heller ikke ud fra mikrofilarier, og det giver grund til noget af min diskussion. spændende spændende! Det er svært at se men sådan her ser det ud
Idag er så gået med endnu en omgang McMaster, som denne kan ikke har givet så meget. Tilgengæld er jeg her på billede med min awesome fæcesprøve der er klar til at blive analyseret!
Vores ledende laboratorietekniker prøvede idag at overbevise mig om vi bare kunne tage prøverne dernede hvor hundene bliver dyppet, og dertil måtte jeg sige at jeg skulle snakke med min eksterne vejleder hernede.
Manden der sad på kontor med hende, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, kom med et helt andet foreslag, der nok er lidt bedre i min situation. Et forslag der ville gøre det muligt at komme ud til en lidt bredere del af befolkningen, ved at få klinikker til at indsamle prøver, såvel som at samle prøver ind fra det andet sted hvor der bliver lavet dypning. Ellers skal jeg have snakket med Mkupasi og fundet ud af hvad vi helt præcist gør. Det er en sag for imorgen!
PS: Det er sjovt så meget man skal rundt og hjælpe med at tage billeder af ting lige så snart at man har et kamera. Det giver godt igen må man sige! Er ret glad for at kunne gøre noget godt for de andre mennesker, når nu de ikke har et kameramikroskop. Så får jeg også set lidt andre parasitter, og det er jo kun en fryd for øjet!
I skal selvfølgelig heller ikke misse muligheden for at se de flotte parasitæg jeg har fundet! At skulle finde sådanne æg i ens fæcesprøver, er lidt som at skulle finde Holger, og derfor ret sjovt. Hvis der så er mange, er det mere som at skulle tælle hvor mange Holgere der er i forhold til det skidt han befinder sig i. Sådan kan jeg godt lide at tænke på det.
 |
| Toxocara Canis |
 |
| Toxascaris leonina |
 |
| Ancylostoma caninum |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar