onsdag den 27. februar 2013

Det billederne ikke viser

Så er det på tide med endnu en opdatering hernedefra. Jeg synes lidt den skal være dedikeret til de oplevelser jeg har haft, som jeg på ingen måde kan beskrive med billeder. Det er også en typisk ting når man er ude og rejse, at man aldrig vil kunne beskrive hvordan man oplever et sted, og det er især også gældene her. Tror også det er så gældene fordi jeg ikke føler mig beskyttet nok, til at tage mit store kamera med mig overalt, og med god tro. Alle de lokale jeg kender hernedefra, siger at jeg skal sørge for ikke at vise sådan noget frem, og ALDRIG have det fremme når jeg går rundt alene. Det gør jeg for det meste når jeg er ude for at se på naturen, og "føle" hvor tæt på den egentlig er.

Af store oplevelser og omvæltninger har jeg været rundt til diverse mennesker for at spørge om hjælp til at få fat på nogle flere prøver. Det var simpelthen begyndt at gå for langsomt. Dette endte ud i en længere ekskursion idag hvor vi tog prøver fra hunde hos privatejere. En oplevelse i sig selv, og det højeste antal af prøver jeg har fået ind indtil videre. Et godt grundlag til de næste par dage, men det bliver virkelig travlt, for skal have alting parat til det næste hold kommer på lørdag, hvis der da kommer nogen hunde der. Desuden skal jeg have skrevet data ind, og det er jeg simpelthen ved at dø i. Det bliver ikke idag. Idag lavede jeg blood smears på de 24 blodprøver, så de kan hvile natten over. Et af de første billeder er med blood smears på et viskestykke. Man laver 3 glasplader for hver prøver, så der skulle da lige laves 24x3 glasplader af det. Det tog en lille halvanden time, efter jeg var kommet rimelig sent hjem fra at være ude i felten

For at vende tilbage til det første emne. Jeg har gået og kigget på det bjerg der ligger lige op til hver eneste dag, det er så utrolig smukt at man får en behagelig fornemmelse i maven hver eneste dag, man kigger derop. Jeg har taget Dala dala hver dag, som koster 300 tanzanianske shilling (eller 1,5 kr). Det er en proppet van, der ihvertfald ikke er noget sikkerhed i. Det er en oplevelse hver gang. Jeg har reddet åp Bala bala, om lørdagen og søndagen. Det er deres motorcyckler, og det koster omkring 1000 shilling, så stadig ikke meget. Endnu en oplevelse man ikke skal være foruden. Jeg har gået igennem markedet og købt diverse frugt, for bare at mærke stemningen. Det er overraskende, at priserne er så meget mere faste end i de andre lande jeg har været i (Israel, Egypten & Indien). Folk er stædige, og man gider ikke prutte om prisen op eller ned hvad angår 2 kr. Det er simpelthen for småligt, og næsten også spild af tid.

En ting der har irriteret mig lidt er dog vores laboratorietekniker. Jo han er virkelig sød og vil en det bedste. Men han er lidt en gammel sur mand: Nej det er farligt at gå rundt alene, nej du skal ikke gå udenfor, det kan være farligt. Ej jeg må hellere tage dig rundt, du kunne blive overfaldet. Synes han sætter skrækscenarier op for mig, så jeg slet ikke har overskud til at være naiv bare en lille smule. At jeg så har været det alligevel, giver mig en lille ignorance til hans råd, og det ved jeg også kan være farligt, for han har helt sikkert ret godt styr på det hele. MEN ALLIGEVEL. Synes min rejseerfaring burde give mig lidt credit her!

Idag endte jeg med at have sneget mine planer en lille smule uden om ham og sørget for at Mkupasi arrangerede turen ud til de private mennesker, således at en anden person med samme navn og klinikkens teknikker tog derud sammen med mig. Det var rart, for de er ret hyggelige.

Jeg vil gerne vise et par billeder der viser hvordan hundene bliver holdt når de er i bur. Det ene er fra en privatejer, og det andet er faktisk politistationen i det område, der lod os tage blodprøver fra deres hunde (se det var jo også spændende). For jer, virker de nok ret voldsomme, og jeg kan slet ikke begynde at nævne hvor voldsomme ejere er over for hunde når de skal adlyde. Det virker bare slet ikke så unaturligt når først man står i situationen. Så kunne det lige så godt være hjemme i ens stue at det skete, det er det så heldigvis ikke, og jeg er ikke fan af negativ reinforcement. Bare lige for at understrege det.






Men ja, folk slå dyr, og det gælder også hunde. Jeg fandt det interessant, når nu jeg har arbejdet med ulve og floktendenser, hvor meget hundene underkastede sig ved brug af vold. Hvordan de enten begyndte at tisse eller bare lagde sig på ryggen eller begge dele alt efter hvor meget de blev holdt. (nogle gange når der tages blodprøver holdes begge forbene op således at den står på bagbenene. Så er det svært at underkaste sig).

Det tror jeg er alt for nu :).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar