Nye bekendtskaber

Igen er der gået en uge siden sidst jeg opdaterede. Jeg synes der sker ret meget på sådan en uge, og det kan være rigtig svært at nå at fange altsammen i ord. Umiddelbart så synes jeg det er blevet lettere at omgås folk hernede, jeg er begyndt at føle mig mere tryg, og har mere og mere følelsen af at jeg gerne vil være her længere. Jeg kan ikke nå alt det jeg vil nå, og jeg ville gerne nå endnu mere end det. Blot i dette område, er der et helt liv at finde, der ikke er det samme som det jeg har derhjemme, men mere noget nyt. Der synes ikke at være nogen bånd på hvad jeg kan tage mig til, og alt det sociale kommer af sig selv. Jeg synes det er på tide at snakke om nogle af de mennesker jeg har mødt, og hvad de egentlig har givet af indtryk. Det er som om, jeg blot har taget højde for mine egne erfaringer, og nævnt en masse JEG har gjort. Selvom det selvfølgelig er min blog, og min rejse, og det hele er gjort som et individuelt projekt, er der ingen tvivl om at jeg ikke ville kunne klare mig uden de kontakter jeg har fået hernede. Det er blevet til et helt galleri af rigtig rare mennesker, hvor jeg let ville kunne inddele dem i de folk der er i forhold til mit arbejde, og dem jeg bare har mødt ved tilfælde, og straks har kunne skabe en kontakt til, snakke med, og bare nyde dem. Det er disse der giver mig lyst til at komme tilbage, til at opleve mere og egentlig blive hernede.

Især efter denne weekend, synes jeg at hungre efter at blive, nu hvor jeg blev inviteret med til zanzibar over påsken, nu hvor jeg føler at jeg gerne vil samle flere prøver og nu hvor jeg synes så let at kunne skabe flere kontakter bare ved sidde omkring, eller deltage i de aktiviteter som nu hører med til deres studie. Det hele binder sig sammen på en måde eller den anden, og at jeg er velkommen i klinikken selvom jeg ikke er veterinær, gør en markant forskel for hvor mange mennesker jeg kan møde, og hvor rare og imødekommende de er på det tidspunkt. Jeg har desværre ikke billeder af langt størstedelen af dem, derimod er jeg begyndt at have styr på navnene, så det er tid til et persongalleri nedenfor. Derudover spicer vi det lidt op med dagens og weekendens begivenheder, og et par billeder af RIGTIGE parasitter, for det er jeg sikker på I alle er nysgerrige omkring. Disse arter vil dog ikke være den farlige Dirofilaria immitis, men den art der hedder Acanthocheilonema reconditum

Fra arbejde:
Mkupasi 
Han er en person der altid er til at stole på, selvom han på alle måder er en meget travl mand. Han læser Ph.D. og er blevet givet penge fra Danmark af. Han er pt taget tilbage til Danmark, og jeg vil møde ham lige så snart jeg er kommet tilbage, for han er der for at skrive selve Ph.D'en. Det er ham der har sørget for at være min kontaktperson og en slags vejleder også. I ham har jeg kunne lægge ethvert ansvar for hvordan prøverne skulle indsamles. Således er det blevet, at han har kontaktet klinik professoren der hjælper med at indsamle prøver, at han har kontaktet laboratorie teknikeren og sørget for at jeg ikke betaler overpris for at være her ud over arbejdsdagene, og således har han generelt sørget for at jeg har følt mig velkommen på hele mit ophold hernede.

Ngowi
Hun er min egentlig vejlder hernede, og al korrespondance der har hændt, har været med hende, og det har især været hjemmefra. Hernede er hun en meget travl person, og derfor har hun lagt meget af ansvaret over til Mkupasi, netop fordi det virkede. Men nu er han taget hjem, og jeg har højnet kontakten til hende, for neto pat holde hende opdateret med hændelserne, og hvis der skulle være nogen problemer. Hun er altid nysgerrig omkring status på projektet, og alting går som det skal. Ellers er jeg sikker på hun ville skride ind, hvis der skulle være et problem.

Mlagar: 
Tror måske det er ham jeg har set mest til udover Goomba, men i det mindste har jeg snakket med ham. Det er Mlagar der søger for at vi får taget blod og fæcesprøver sammen med Athanas der er den studerende der arbejder om lørdagen. Han er også begyndt at hjælpe til med kontakter, så vi kan få nogle flere prøver end der er allerede, ved at tage ud og indsamle prøver fra privat personer. Det har enhver dag hvor jeg har været i klinikken været en fornøjelse.
Lige en ekstra historie fra idag! Jeg skulle have fat på Mlagar for at få aftalt at samle flere prøver i løbet af ugen, men han var inde i surgery. Sørme om, da jeg kom ind, ikke fik lov til at kigge med, og det var noget af en oplevelse. Jeg fik set hvordan de fjernede en tumor i en hunds penis. Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at vise billeder af det, og vælger at lade være, men jeg putter et link ind til det galleri, hvor jeg har de lidt mere vilde billeder, der er unikke, og noget man nok ikke lige oplever med det samme igen. Athanas og Mlager var de 2 der sørgede for operationen, og jeg er sikker på det var en success.

Goomba:
Jeg har nok nævnt ham flere gange. Jeg har netop nævnt tidligere, at han var lidt for negativ omkring alt omkring mig, og nærmest gjorde mig bange for at snakke med nye mennesker, selvom jeg så har ignoreret det. Han er laboratorie teknikeren, og sørger for at jeg kommer ordentlig hjem, sørger for jeg kan få hjælp med prøverne, og skal være der mens jeg undersøger prøverne. Han er en vigtig person, og jo mere jeg lærer om ham, jo mere føles han som en hvis person fra Indien. Hvis nogen har hørt om ham, så minder han rigtig meget om Rhakubir Singh eller Cha Cha. Fyldt med venlige advarsler, og en lyst til at vise steder frem som hører til, og egentlig hjælpe til, dog med vedhold. Han sørger for man har frit spil, men alligevel vil være sikker på man ikke laver noget dumt. Det er virkelig en kendt følelse der kommer her.

Udenfor arbejde:
Det er egentlig et ret så blandet netværk jeg har fået fat på. Det er en blanding af lokale, og andre nationaliteter, alle disse har hver deres måde at gøre indtryk på.
Roger: Han var egentlig den første sociale kontakt jeg havde fra de lokale, og en person jeg virkelig havde brug for på det tidspunkt. Gennem Couchsurfing, er han den eneste der bor og kan tilbyde sofa her i Morogoro, men det var slet ikke det jeg skulle "bruge" ham til. Derimod havde jeg brug for at komme lidt ud og væk fra alt det arbejde jeg havde fyldt mit hoved med. Så han mødte mig i SUASA, og tog  mig med til Tushikamana. Jeg henviser til den tidligere blog med samme navn, hvor jeg var så utrolig overrasket over hvor meget han egentlig ville stole på mig. Sådan er det måske bare, at jeg let kan gøre mig venner med nogen, hvis jeg føler jeg har brug for det.

Her er jeg med et par der også arbejder med Athanas om lørdagen. 4 års studerende på vet.

For resten af menneskerne deler jeg det lidt op i events. Jeg mødte en Raoul der læste ph.d. i økonomi, og var fra Tyskland, i SUASA, hvor vi faldt i snak. Vi snakkede om en masse random stuff, men så stødte jeg lige ind i ham sidste lørdag, hvor han sad og snakkede med en inder Bina der arbejdede for external communications, og det havde hun gjort i 7 måneder nu. Jeg forstyrrede dem ikke engang i deres samtale, og fik lov til at sidde med dem. Hen ad aftenen blev jeg inviteret med ud og spise på et hotel, og det var mægtig hyggeligt. Noget virkelig positivt her i weekenden, og rart at komme lidt væk fra arbejdet og møde andre mennesker. Vi var et par stykker der tog videre til Tushikamane, og da de andre tog hjem dukkede Roger op. Derved blev jeg fuld endnu en aften. Han er nu en sjov type, det er ret svært at beskrive hvordan han er, men han snakker altid højt om at han vil gøre noget godt for at gøre mig glad. Det synes jeg er meget stort, og har utrolig svært ved at forholde mig til.

Idag mødte jeg så en flok fra Namibia, der læste veterinær på andet år. Disse endte jeg med at snakke en del med, og kom til at skippe mikroskopien jeg skulle have lavet idag, og i stedet tog jeg ud og spiste frokost med dem. En anden grund til jeg ikke nåede mikroskopi, var fjernelse af tumoren. Tror jeg så på det i en 3 timers tid. Spændende var det, og ikke en oplevelse jeg ville gå glip af!

Det skal siges at alle de studerende har fri i de næste 3 uger, for det har man efter 2 ugers eksamener. Det er lidt sjovt. Man gør dette for at folk kan tage hjem til familien, eller bare slappe af, ligesom vi har vores ene uge. 3 uger virker bare som utrolig meget, og det virker også således. Så ender de fleste med slet ikke at lave noget, og det er da lidt synd. Åbenbart kan du dog godt snakke med et par undervisere om at tage med ud i felten et par dage ogse på køer eller grise.

A. dranunculoides vil jeg tro

A. reconditum

Tror det var alt for denne gang!